 |
|
|
 |
|
 Mandag d. 21/7 2008
|
Dag 1 - afrejse og ankomst
Stod op kl. 02.45 - det var meget svært at stå op, når det var så mørkt.
Afsted 03.40 mod Mosevænget for at aflevere ting og sagde farvel til Ditte og Henning (Kims forældre).
Videre 03.50 ned til Kim Murer - han kørte os til Kastrup.
I Kastrup kl. 05.00. Tjekkede ind ved automater og sendte vores bagage afsted.
06.45: flyet lettede mod München - landede 08.25.
09.30: videre mod Denver, USA. Landede kl. 12.30 lokal tid efter en tur på næsten 11 timer - jeg fik det rimelig dårligt til sidst efter at have været vågen så længe.
Vi rejset mod solen og derfor var det ikke mørkt i 27 timer!
Efter ankomst til Denver så vi, at flyet til South Dakota var aflyst. Vi var på det tidspunkt meget trætte og havde svært ved at huske og overskue noget.
De sagde, at der først var plads til os tirsdag morgen kl. 08.10, men gav os et tilbud om at stå stand-by, som vi tog imod.
Første fly kl. 17.10 fik vi ikke plads på. Vi skiftedes til at blunde på gulvet ved siden af gaten.
Næste fly kl. 19.25 fik vi mirakuløst plads på som de sidste to. Vi havde fået at vide, at vores bagage allerede var sendt til Rapid City, men da vi nåede frem kl. ca. 21, var bagagen ikke kommet frem. De lovede at sende det til Georgie, hvor vi skulle overnatte. Ellers kunne vi selv hente bagagen tirsdag morgen.
Vi hentede vores lejede bil - en sølvgrå Ford Focus - hos Alamo Gold og ringede derefter til John og sagde, vi var på vej.
Kim kunne ikke huske præcist, hvor Georgie boede i Black Hills - det burde kun have taget 20 minutter fra lufthavnen - det tog en time!
Vi kunne næsten ikke hænge sammen, men vi nåede frem ca. kl. 23.
Georgie var gået i seng og John hjalp os - vi havde jo ikke nogen bagage og altså ikke sovegrej: heldigvis havde John et ekstra telt, én sovepose og ét liggeunderlag. Kim sov på underlaget med en trøje over sig og jeg sov på teltets bund i soveposen - og min store hovedpude!
Frøerne kvækkkede, pipfuglene galede og bjergløverne brølede - men vi sov.
Ca. kl. 03 tirsdag morgen skulle jeg ud og tisse - i den frie natur.
Endelig ankommet!
|
Tirsdag d. 22/7 2008
|
Dag 2 - Ud over prærien
Vi vågnede begge ret tidligt, omkring kl. 05 lokal tid - 8 timers forskel (bagud) fra dansk tid.
Noget snusede omkring, det lød stort. Kim sagde, at det var Georgies hund og at den var lidt stor. Ind i det lille telt trådte en bjørn - en stor gullig hund, som var 3/4 fårehund og 1/4 ulv! Yukon var nu ganske fredelig og vi blev gode venner.
Vi gik op på Georgies terrasse foran køkkenet og sad og vågnede i takt med dyrelivet på bjergsiderne.
Kl. 7 kom Georgie ud i køkkenet og vi gik ind. Hun begyndte at lave stor morgenmad til os. Jeg gik på badeværelset og børstede tænder og fik deo på - vi fik et sæt i lufthavnen med alt til personlig pleje.
Ca. kl. 8 kom John, som vi skulle følges med de næste 5 dage.
Så gik Kim og John ud for at hjælpe Georgie med noget og jeg skrev en mail hjem.
Lidt over 10 kom en af Georgies venner - Claudia - og vi fik en kop kaffe med hende.
Vi kørte videre kl. 11 efter at have aftalt med Georgie, at vi kunne komme de andre dage, så hun viste mig, hvor nøglen lå ( i grillen - det skulle senere vise sig, at det burde hun nok have fortalt sin søn, for da vi skulle bruge den, var den godt grillet!).
Så kørte vi til Wall-mart for at handle til frokost og mad til Kims soldans. Vi fik også lige begge ringet hjem.
Kl. 12 kørte vi mod lufthavnen, hvor vi fik vores bagage. Jeg fik skiftet bluse og havde hos Georgie vendt mine trusser - og det blev først tirsdag aften, inden jeg fik et par rene på!
Derefter gik turen mod Badlands - det store område, hvor indianere søgte tilflugt inden de overgav sig og flyttede på reservater.
Det var super flot at køre igennem Badlands - ikke svært at forestille sig indianerne på prærien. Mil efter mil med kort græs og halvhøje klipper!
Kl. ca. 15 holdt vi frokostpause og både John og Kim klippede sage til brug ved soldansen og hjemme i DK. Videre mod Rosebud og soldansepladsen hos Hollow Horn Bear.
Vi kørte ind ved en lille butik og købte tobak, som Kim skulle give væk (tobak gives ofte væk, både til mennesker eller ofres til "åndeverdenen").
Vi nåede frem til soldansepladsen ca. kl. 18.
Kim gik med det samme i en mandesweat og Jessica (som allerede var der sammen med sin datter Camilla og Keld, alle fra Dansk-indiansk Forening) hjalp mig med at sætte telt op. Det havde jeg jo sådan set aldrig gjort selv før.
Inden da havde vi hilst på alle i Oklahomalejren, som var det lille område, hvor der stod en ca. 10 telte rundt om et intermistisk køkken, som var centrum i Oklahomalejren.
Oklahomalejren lå i udkanten af det store område omkring soldansepladsen - lige ud til klipper og stejle skrænter, hvor man om aftenen kunne høre tordenen og regnen rulle ind fra.
Da vi havde sat teltet op, gik Jessica og jeg til kvindemøde kl. 19.30. Der blev fortalt om regler for dansere og supportere.
Imens var Kim oppe hos Albert og fik lov til at danse!
Vi mødtes igen kl. 21 og begyndte på at lave og spise mad
Tidsmæssigt er Rosebud reservatet en time længere fremme end i Black Hills og Rapid City, så da vi gik i seng stod uret på kl. 21.40, men vi stillede det frem til 22.40.
Vores kroppe var noget forvirrede over tidsforskellene, så det var godt, at der var endnu en dag, indtil soldansen startede om torsdagen.
Natten mellem tirsdag og onsdag skulle jeg tisse - lige uden for teltet. Der var risiko for både slanger og giftige edderkopper, så jeg ville ikke langt væk fra teltet!
Vores første nat på soldansepladsen var ikke helt rolig, for det blæste meget og teltet var ikke rigtigt sat op - men det holdt og ud på morgenen faldt vi da i søvn.
|
Onsdag d. 23/7 2008
|
Dag 3 - Trædag
Vi vågnede ca. kl. 6 og lå bare. Kl. 6.30 begyndte jeg at skrive denne dagbog og Kim stod op - ih, hvor kunne vi godt bruge et bad! Her er meget varmt, omkring 35-40 grader og noget varmere i solen!
Kl. ca. 9 havde jessica lavet morgenmad: pangekager, bacon og æg - lækkert!
Kl. 10.30 skulle træet til centrum af soldansecirklen hentes, så vi gik alle ned og Kim var med til at bære træet fra der, hvor det havde ligget i et stykke tid.
Jessica, Camilla, jeg og alle de andre supportere sad under "arboren" (overdækket ydercirkel), mens de mandlige dansere bandt deres pray´er ties (små stykker stof i de 4 farver: hvid, rød, gul og sort/blå, der indeholder lidt tobak) og flag (små stykker stof, så den enkelte soldanser, der skulle pierces, kunne genkende sit eget reb) på træet. Bagefter var det de kvindelige soldanseres tur til at binde deres til træets top.
Det var en lang eftermiddag.
Kim bandt også sit reb på - stort set lige ud for west-gaten, hvor jeg så stod de næste 4 dage og supportede ham (bagved ham under arboren).
Kl. 16 gik vi over til det store fælleskøkken "cook shack", hvor alle under soldansen kunne få gratis mad. Denne mad bestod af fry bread (dybstegt, sødt brød) og bisonsuppe med grøntssager samt en meget indiansk dessert bestående af bærmos.
Kl. ca. 17.30 kørte Kim og jeg med John, Jessica, Camilla og Keld til Dinees hus i Rosebud og kom på toilettet! Store sager, eftersom vores toilet i Oklahoma-campen består af tre sider og intet tag!
Bagefter kørte vi over statsgrænsen til Nebraska (to 45 min. hver vej) for at handle i det nærmeste større supermarket i byen Valentine.
Efter vi havde handlet kørte vi mod reservatet igen - på vejen hjem plukkede Kim og John mere sage.
Vi var tilbage i campen kl. 20.30 og spiste lidt kyllingesuppe.
Kim fik lavet sine soldanse-ting (krone og 4 bånd til ankler og håndled) færdigt og vi gik i seng ca. kl. 23 - vi havde sat uret til at ringe kl. 4!
|
Torsdag d. 24/7 2008
Dag 4 - 1. soldansedag!
Jeg var oppe og tisse en gang denne nat - ellers sov jeg godt og grundigt. Kim sov dog uroligt på grund af nervøsitet.
Kl. lidt i 4 stod Kim op og gik ned mod soldansepladsen - jeg vækkede Jessica, Camilla og John og vi gik ned til pladsen.
Vi var meget for tidligt på den, så vi sad bare på græsset og nød morgenens kulde og nattens sidste synlige stjerner.
Indtil idag har det været meget varmt og lummert, så vi nød rigtig kulden med tanke på en kommende varm dag. Og jeg havde stadig ikke fået noget bad, så jeg var ved at være godt klistret!
Solen begyndte at stå op - men trommen var ikke klar!
Vi ventede lidt og så gik det igang. Alle danserne kom ind i cirklen gennem den østlige gate og dansen var igang. Den første runde tog lidt over en time. det var dog mit gæt, for jeg havde ikke noget ur på (eller smykker) - uret var gået i stå, da jeg vågnede onsdag morgen, i hvert fald var det stoppet kl. 9.15/21.15. Det begyndte først at gå igen mandag morgen kl. 9.15 - mærkeligt!
I den første pause gik Jessica, Camilla og jeg op til campen for at spise morgenmad og Jessica og jeg tog en lur under et par træer på kanten ned til slugten på et par liggeunderlag.
Da vi vågnede igen, var alle fra Oklahomalejren gået ned til dansepladsen. Vi vidste ikke, hvor lang tid, der var gået, men det begyndte at lyne og tordne, så vi pakkede hurtigt sammen og gik ned til pladsen.
Lige da jeg vågnede, lå jeg og missede lidt med øjnene og så ud over slugten. Det var noget sløret, men jeg så et helt folk gå fra soldansepladsen og ned i slugten. Jeg var godt klar over, at mine øjne spillede mig et puds, men jeg fik den fornemmelse, at dette folk var stedets oprindelige beboere, som gjorde plads til os og soldansen. De var ikke negavtive, de forføjede sig bare, så der var plads til denne vigtige ceremoni, der skaber balance i den indianske verden.
Soldanserne var nået til 2. danserunde og nogle var allerede piercede. Kim så godt vi var der og viftede med sin ørnefjer, når han var ud for os. Det var dejligt, at han gjorde tegn som viste, at han vidste jeg var der. Dette var vores eneste kontakt i løbet af de 4 dage, når han dansede.
Der var atter en pause og jeg begyndte så småt at danse med under arboren, da 3. runde gik igang. Drew fra vores lejr skulle pierces i denne runde, så det var første gang jeg så det "live". Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet, men af en eller anden grund var det ikke så grænseoverskridende, som jeg havde forventet. Jeg kunne nu heller ikke se så meget.
Men det var meget kraftfuldt at se ham rive sig løs fra rebet i slutningen af runden. Det blødte lidt, men ikke så meget.
Bagefter gik vi op og spiste frokost.
Det er lidt specielt, at vi bare kan forlade soldansepladsen og spise og drikke det vi vil, men Kim må blive i solen og danse (soldanserne gik dog også i skyggen i pausen mellem runderne).
Da jeg ville se, hvad klokken var, var mit ur gået i stå. det gik nu op for mig, at vi intet har kunne få til at virke af mekanik fra vi kom - hverken telefonen i lufthavnen, til det digitale kamera med helt nye batterier, Kims vækkeur og nu mit ur - mærkeligt!
Efter frokost gik jeg alene ned til soldansepladsen og supportede. I pausen talte jeg med en kvinde, som var der på arbejde med nogle unge mennesker.
Næste runde var dagens sidste runde, troede jeg, så jeg løb op til vores camp og hentede Gatorade, som var den eneste væske, Kim måtte drikke under de 4 soldansedage. Det viste sig dog, at der var en pause mere og en sidste runde, så saften nåede at blive godt varm.
Efter sidste runde fik Kim så sin Gatorade og vi gik op til campen og spiste.
Efter at have spist, lagde vi os på vores madrasser ved siden af teltet for at få lidt luft - luften blev meget tung i teltet om natten, fordi vi ikke kunne have det åbent på grund af, at vi ikke ville have "vilde dyr" ind.
Min dyre madras, som jeg fik i fødselsdagsgave af mine forældre, var for øvrigt gået i stykker - jeg håbede, at de havde gemt regningen. Næste gang vi skal afsted, tager jeg ikke madras med hjemmefra - de er billigere og større i USA og så bliver der mere plads i kufferten!
Ca. kl. 22 gik vi i seng.
|
Fredag d. 25/7 2009
|
Dag 5 - 2. soldansedag
Kl. 04.15 gik Kim ned til soldansepladsen, men jeg sov videre.
Ca. kl. 7.30 stod jeg op og spiste morgenmad med de andre.
Jeg gik ned til første piercingrunde, men gik op til campen igen efter runden.
I pausen sov jeg på en madras i skyggen ved siden af teltet - dejligt!
Her var så varmt, så man må sove, når det var køligst.
Derefter gik jeg ned til tredje piercingrunde og blev der også i pausen og i fjerde runde. Da de sagde, at næste runde ville være dagens sidste, gik jeg op for at hente en varm Gatorade til Kim, så den kunne være der til ham, når han kom ud af den sidste sweat.
Sidste runde var kort og ca. kl. 18.30 var det slut for idag. Kims ørnefløjte havde drillet igår og meget idag, så han gav den til Tyrone, der lavede den.
Kim var blevet solskoldet i løbet af dagen - vi ville jo ikke smøre ham ind i en creme med parfume, men han var heller ikke meget for at bruge en uden parfume, som jeg havde købt i dyre domme i Matas inden afrejse - og derfor havde de andre i en pause smurt hans ryg ind i noget rødt stenpudder. Det så ud til at hjælpe. De havde tegnet en slags V for Viking.
Selv havde jeg også fået lidt for meget sol allerede - men mest af alt savnede jeg nu et bad!
Vi spiste aftensmad ca. 19.30 og Kim og John lavede de sidste af Kims ting klar til imorgen, hvor Kim jo skal pierces - han var nervøs og det var jeg tydeligvis også!
Sengen kaldte klokken lidt over ti - og det regnede meget! Det havde både regnet og lynet meget hver nat - vi var helt urolige for, om vi skulle flyve væk!
|
Lørdag d. 26/7 2008
|
Dag 6 - 3. soldansedag: piercing-dagen!
Dagen hvor Kim skulle pierces var denne dag!
Han gik ned til pladsen lidt over 4 og jeg sov videre til lidt over 7. Vi spiste lidt morgenmad i Oklahomalejren, men ligesom de andre dage var jeg ikke så sulten.
Jeg gik ned til første piercing-runde med en stol og et håndklæde, til tidspunktet for min support-sweat.
I pausen gik jeg op til lejren, men blev kun kort, da jeg skulle ned i sweat!
Da jeg kom ned, var der lige plads til en mere i den næste kvinde-sweat og jeg gik med. Der blev kun taget en sten ind, men det var varmt alligevel. Sp var jeg klar.
I ventetiden snakkede jeg med Ute fra Tyskland, det var rart.
John og Drew kom ned og jeg gik med ind i cirklen bag dem.
Kim stod der allerede og dansede og holdt sit reb. Vi stod bag ham og andre soldansere, som også supportede ham.
Faktisk kunne jeg ingenting se. I starten prøvede jeg at flytte mig lidt, så jeg kunne se, men jeg tænkte, at det var okay ikke at se noget første gang.
Da det blev hans tur til at blive piercet, tog både han og jeg det godt 🙂
De første tre gange hen til træet gik også godt og fjerde gang brød han med et smæld. Det var super! Han løb rundt i cirklen efter et højt "yeahh"-råb. Vi supportere dansede ud og jeg dansede videre under arboren.
Da runden var slut blev jeg under arboren, og sad og græd lidt - nok på grund af spænding og lettelse.
Jeg gik op til lejren og blev der længe og snakkede med blandt andre Drew i lang tid om dansk og amerikansk kultur.
Den næste runde, som jeg gik ned til, var healing-runden, som var meget lang - 3 timer! Jeg blev viftet af samtlige dansere, inklusiv Kim, herligt!
Så gik jeg op med stolen og gik ned med Gatorade og de var næsten færdige med den sidste danserunde.
Kim var lettet og glad og vik gik op til lejren og rensede hans piercing-sår inden vi spiste aftensmad.
Da vi kom i seng, lå vi længe og snakkede.
I morgen var sidste soldanse-dag og vi skulle have et bad!
|
Søndag d. 27/7 2008
|
Dag 7 - sidste soldansedag!
Mormors 79-årige fødelsdag!
Sidste dag i soldansen.
Kim var mere afslappet og det var jeg også!
Jeg spiste morgenmad med i andre i Oklahoma-campen og gik ned til første piercing-runde. I pauserne gik jeg op og drak cola og vand og gik ned igen til runderne.
Sidste runde var den 6. omkring kl. 13, hvor alle supporterne kunne give hånd til danserne. Det var fedt. Mange, både dansere og supportere, var meget berørte.
Dansen soldansen var vel ovre kaldte badet hos Deanie. Hun boede i Rosebud by og vi satte vores telt og overnattede de næste mange nætter i hendes forhave, indtil fredag.
Badet var skønt! Et karbad hvor vi skulle sidde ned, men det var skønt!
Efter badet tog vi tilbage på pladsen, hvor Kim skulle tage sit reb ned fra træet i cirklen. Efterfølgende var der en give-away til udvalgte, der havde fortjent det ifølge giveren. Det startede omkring kl. 16.30 og tog indtil kl. 18.
Så kørte vi mod Rosebud Casino, hvor vi spiste en stor buffet. Alt, inklusiv drikkevarer, så som cola, vand, te og kaffe, kostede 12 dollars per person - med dagens kurs 60 kroner! Og vi blev meget mætte!
Vi var tilbage i vores telt kl. ca. 22.30 og gik direkte i seng, men lå dog og snakkede i 2-3 timer. Meget filosofisk om indiansk, fremtid, soldans med børn osv.
Vi havde svært ved at falde til ro, men lidt over 1 sagde vi godnat!
|
Mandag d. 28/7 2008
|
Dag 8 - Farvel til soldansen!
Kim og jeg vågnede kl. 7. Der var allerede en del liv i lejren, fordi vi skulle ned og spise morgenmad med alle i hele soldansepladsen.
Vi pakkede også lidt sammen og Kim gav en indianer en af sine t-shirt.
Så gik vi alle i Oklahomalejren ned til morgenmaden og spiste sammen med nogle af danserne og deres familie. Særligt en amerikansk hvid danser fra Texas, som Kim gav en t-shirt og han sagde, at han også ville sende en af sine tilbage.
Vi snakkede også med en indiansk medicinmand, som vi desværre ikke kan huske navnet på.
Vi gik rundt og sagde farvel og Kim gav flere af sine t-shirts, også til Douane, som gav os sin adresse. Vi gik op til lejren og pakkede resten sammen. Da var Jessica, Keld og Camilla kørt ned til Deanie for at bade.
Kl. ca. 12 kørte vi også med Deanies hus i Rosebud.
På vejen dertil købte vi et telefonkort og en corn-dog, der er en pølse i sødt og friturestegt brød.
Da vi kom ned til Deanie, ringede vi begge til vores forældre. Mine forældre tog dog ikke telefonen, så jeg ringede til moster Helen for at tale med min mormor og ønske hende tillykke med fødselsdagen dagen før. Vi talte i lang tid.
Så kørte vi alle til byen Mission tæt ved for at handle. Først kørte vi til en lokal pawn shop for at se på billige tæpper og sjaler, men der var ikke rigtig noget. Derefter kørte vi til Soldier Woman (butik med salg af indiansk håndværk), hvor jeg købte et lille Pendleton tæppe til min mormor i fødselsdagsgave.
Videre derfra kørte vi til Elvas butik, hvor vi mødte nogle fra soldansen.
Vi fik Elvas og Harold White Horse Thomsons telefonnummer for at kunne runge og aftale besøg en af de kommende dage.
Det var blevet frokosttid og vi spiste noget "snask" på en kedelig diner og tog ud for at købe ind til morgenmad. Der købte Kim og jeg et indiansk inspireret tæppe til os selv (er nu yndlingsplads for Futte i køkkenet) og sadelsæbe til Sara for 50 kr. (meget billigt i forhold til DK).
Så kørte vi tilbage til Deanie, hvor Kim og jeg gik i bad. Inden da havde vi sat teltet op i forhaven - uden overtelt. Vi ville gerne have luft ind og satsede på, at det ikke blev regn (hvilket det heller ikke gjorde).
Kl. ca. 21.30 satte vi en film på, som Kim havde købt hos Elva: Hard to be Lakota, en dokumentar om nutidens Lakotaer. Den vil vist til en kommende filmfestival i Dansk-indiansk Forening.
Nu var det sengetid i teltet i Deanies forhave i det gamle BIA-hus i Rosebud.
|
Tirsdag d. 29/7 2009
|
Dag 9 - Fort Falls i Nebraska
Efter en god nat i teltet, stod vi op omkring kl. 8.30 og gik i gang med morgenmaden. Jeg ringede til Daddy ude fra terrassen, men forbindelsen var dårlig, så det blev kort. Vi spiste morgenmad ca. 9.30 og gjorde os så småt klar, Camilla fik dog låst bilnøglerne inde i bilen, så Deanie hentede hjælp hos en nabo - det havde han vist prøvet før...
Klokken nåede at blive over 11 inden vi kom afsted.
Første stop var Elvas butik, hvor KIm fik aftalt at vi kunne komme på besøg dagen efter. Imens kiggede vi andre på en udendørs butik, men det var ikke spændende. Så kørte vi til Soldier Woman shop, hvor jeg købte et par fede øreringe.
Vi drejede bilen mod Nebraska - Fort Falls var målet.
Undervejs kørte vi forbi casinoet for at spise frokost. De havde dog ikke åbnet endnu, men vi besluttede at spise deres buffet-tilbud til 12 dollars per mand på vejen hjem.
I byen Valentine stoppede vi i en westernbutik, hvor vi købte en kasket til John og en efterårsjakke til mig i turkise farver til 14 dollars (70 kroner).
Bagefter var vi sultne - Kim og jeg spiste mexikansk og de andre spiste på Subway - to restauranter med fælles toilet.
Så drejede vi mod Fort Falls. På vejen derud kørte vi igennem en wild life park med kronhjorte, bisoner og præriehunde. Ude ved vandfaldet var der en sti rundt, som vi gik. Stien gik ned til en flod, som vi også gik lidt rundt i.
Vi var der i lidt over en time og kl. 17 mod casinoet.
Kl. 17.30 sad vi igen foran buffeten og åd. Jeg tog en enkelt portion og en brownie med softice - Kim spiste to store bøffer.
Jeg var ved at blive noget træt og lidt svimmel, så da vi kom hjem til Deanie, ville
de andre se film og Kim hentede mit underlag og hovedpude. Så jeg sov mens de andre så en dokumentar om Sitting Bull - endnu en, som vi kan vise på en filmfestival i foreningen.
Kl. 23.30 gik vi i seng og puttede lidt inden vi faldt i søvn. Der var en del trafiklarm, men vi var så fyldte med oplevelser, at det ikke var svært at falde i søvn.
|
Onsdag d. 30/7 2009
|
Dag 10 - Wounded Knee og Bad Lands
Tirsdag havde vi aftalt at stå tidligere op, så vores vækkeur ringede kl. 7.
Kl. 8 spiste vi morgenmad og kl. 9 var vi afsted.
Jessica, Keld og Camilla sagde farvel til Deanie, da de skulle sove deres sidste to nætter hos Georgie. Jessica skulle også sige farvel til sin veninde Tisha og så gik turen mod Wounded Knee. Vi puttede benzin på for første gang - 200 kroner for 10 gallons (= 40 liter) - halv pris af "dansk pris".
Efter stoppet på tanken skulle vi ud og køre over 20 km. på grusvej! Vi nåede frem til museet og Wounded Knee kl. 11. Kim gav en t-shirt til damen i museet og hun hængte den stolt op ved indgangen.
Efter museet gik vi ud til sitet med gravpladsen. Kirken på stedet er ikke den fra oprøret i 1971, men en nyere på grund af brand.
Vi kørte videre mod Kyle. På vejen derop kendte Keld til et museum på et lakota-universitet, som vi besøgte. På vej ud blev vi spurgt om vi ville købe et star quilt og det havde vi længe været på udkig efter. Vi kørte hjem til en privat mand - John Around Him, nevø til Albert White Hat - og købte et flot blå-hvidt quilt. Jessica købte et turkis satin-quilt til 175 dollars - vores kostede 125 dollars.
Så gik turen mod Bad Lands. En kunstner på universitetsmuseet havde fortalt os om en smutvej ind i Bad Lands, så vi ikke behøvede at betale. Ved starten af smutvejen i et hul af en by ved navn Interior, spiste vi frokost ca. 14.30. Det var på en bar med motorcyklister, men vi fik alle en god beef sandvich.
Køreturen i Bad Lands var superflot og vi holdt ind til siden flere gange for at tage fotos og for at gå ude på klipperne. Der var også en sti med dinosaur-fodspor.
Vi nåede frem til byen Wall, hvor der lå et museum for Wounded Knee massakren i 1890 og oprøret i 1971. Vi købte flere souvenirs og jeg købte en film til en kommende filmfestival: The Ghost Riders. Vi gik en hurtig tur rundt på museet, for de lukkede kl. 17.30.
Så var det tid til at sige farvel til de 3 andre, der kørte mod Rapid City.
Vi kørte mod Rosebud - vi tog vist lidt af en omvej, for inden vi nåede hjem til Deanie, var klokken over 21. Da havde vi dog også været i Ghost Hawk Park for at plukke sage og på tanken for at købe lidt morgenmad og en vandmelon til Alice Four Horn, som vi regnede med at besøge dagen efter.
Da vi kom hjem, spiste vi nudler. Ca. kl. 22.30 kaldte sengen - eller rettere sagt liggeunderlaget og soveposen i teltet i Deanies forhave.
|
Torsdag d. 31/7 2008
|
Dag 11 - Alice Four Horns & Harold White Horse
Idag var det bare Kim og mig. Det havde ikke været så varmt om natten, så vi sov lidt længe. Vi stod op ca. kl. 9 og spiste og badede.
Kl. 11 kørte vi mod St. Francis, der er byen uden for soldansepladsen. I byen besøgte vi den 88 årig gamle Alice Four Horns og gav hende en vandmelon - hun elskede vandmelon!
Vi talte også en del tid med et af hendes børnebørn om livet på reservatet.
Ca. kl. 12.30 kørte vi hen på det lokale museum i forbindelse med kirken (den lilla på billederne). Oprindeligt var det en lokal missionær, der havde samlet tingene. Vi så både fotos af Albert White Hat som barn og en Hollow Horn Bear.
Efter en times tid kørte vi igennem Rosebud og spiste junkfood på byens tankstation.
Så kørte vi mod Mission og Elvas butik for at høre om Harold var hjemme. Det var han, så vi kørte mod White River. De boede langt ude af en grusvej.
Da vi kom derud, sad han og ordnede nogle knolde. Vi gik ind i et lille hus, hvor vi snakkede over en time. Harold White Horse Thomson har flere gange været i Danmark ovre ved Jens i Århus (senest maj 2009).
Vi gav ham noget dansk kaffe (Merrild) og cigaretter inden vi kørte tilbage til Mission.
I Mission handlede vi lidt ind til aftensmaden og kørte tilbage til Rosebud og Deanie.
Efter at have spist, pakkede vi lidt sammen og om på nogle af de mange ting, vi havde købt.
Underlaget og soveposen kaldte omkring kl. 22.30 - vi skulle lige have vasket det sidste!
|
Fredag d. 1/8 2008
|
Dag 12 - sidste dag på Rosebud
Idag var sidste dag på Rosebud Reservatet.
Vi stod op kl. ca. 8, gik i bad og spiste morgenmad. Deanie kom ned og vi sagde farvel til hende - vi lagde 100 dollars for at have været der i 5 dage (ca. 500 kroner).
Vi kørte mod St. Francis, hvor vi postede et par postkort (til min mormor og Kim Murer). Så kørte vi ud mod soldansepladsen og videre mod en soldans hos Crow Dog: Crow Dog´s Paradise. Der mødte vi Tyrone, der forsøgte at lokke lidt penge ud af os ved at sige, at han skulle i fængsel samme dag, hvis han ikke betalte 25 dollars i børnebidrag - vi gav ham ikke nogle penge.
Da soldansen begyndte efter en pause, virkede det meget uoverskueligt - og de dansede med smykker, briller og tasker. Og i pausen røg og drak de og forlod området. Vi syntes det hele var mærkeligt og var ikke meget for det - vi kunne - og kan - bedre lide Hollow Horn Bear soldansen!
Så vendte bilen snuden mod Rapid City. Vi kørte først over White River - og jeg kørte for første gang! Det var lidt sært at køre med automatgear, men okay. Vi skiftede chauffør, da vi nåede til motorvejen: I (interstate) 90.
Der kørte vi først til Wall, hvor vi kørte ind til Wall Drug - en købmandsbutik fra voksede fra 1931 og nu fylder den en hel gade. Meget amerikansk, men sjovt.
Og så mødte vi motorcykler hele tiden - et rally med motorcykler alle vegne i Black Hills. Vi kørte videre mod Rapid City kl. 17. Vi nåede op til Georgie kl. 18.30, hvor John og Josh (Georgies søn) spiste pizza og vi så Sweenie Todd med dem. Vi fik også et stykke pizza med - det må være verdens bedste pizza! Pizzariaet laver den og så bagte man den derhjemme.
På grund af en times tidsforskel fra reservatet, var vi klar til sengen - eller teltet - kl. 21.30 (22.30 i Rosebud). Vi sov dog ikke helt med det samme 😉
Vi skulle op ca. 6.30 dagen efter for at køre John til lufthaven.
Go´nat og sov godt!
|
Lørdag d. 2/8 2008
|
Dag 13 - Shopping og powwow!
Lidt over 6 vågnede jeg og vækkede Kim lidt efter. John kom ned for at vække os kl. 6.30.
Jeg gik op i bad, mens Kim og John pakkede vores bagage over i hans bil. Vi skulle nemlig køre ham til lufthavnen i vores og så videre derfra.
Kl. 7.30 kørte vi mod lufthavnen udenfor Rapid City og satte John af kl. 8.20 og kørte tilbage mod byen.
Vi parkerede tæt på butikken Prairie Edge. De åbnede først kl. 9, så vi fandt et stort sted at spise morgenmad: to store pandekager med blåbær og varm syrup.
Klokken lidt over halv ti gik vi i Prairie Edge og blev i over en time: vi købte både bøger, film, musik og øreringe til os begge - Kim fik medicinhjul i sølv og jeg fik medicinhjul i sølvskildpadder, der hænger.
Kl. 11 kørte vi mod Pine Ridge-reservatet, hvor der var et stort powwow: Oglala Nation Powwow. Det tog ca. 2 timer at køre derned. Der skulle være Grand Entry kl. 13, men det var i "indian time", så lidt over 14 gik det igang.
Der var nok omkring 300 dansere i alle kategorier.
Det var meget varmt - et stykke over 40 grader. Og det var umuligt at finde skygge, så det var noget hårdt, især for mig.
På et tidspunkt var vi nødt til at køre hen til den lokale tank for at få lidt kulde i bilen ved hjælp af aircondition og på tanken, hvor vi spiste is og drak vand.
Tilbage igen, hvor der lå et rodeo ved siden af powwowen og det startede kl. 17.
Vi gik hen til rodeoet og blev der en halv time. Vi så mænd blive smidt af bukkende heste - og smådrenge af små ponyer samt et par indfangninger af kalve.
Det så ikke ud til at hestene havde noget spændt om de ædlere dele, bortset fra en rem om maven. Remmen blev taget af dem hurtigst muligt efter rytteren var faldet af.
Kl. lidt over 18 kørte vi tilbage mod Black Hills og Georgie. Vi havde lidt svært ved at finde vej, så den blev lidt over 21 før vi landede.
Vi sørgede for Yukon og gik i seng lidt i ti.
Der var noget køligere her oppe i bjergene, men også fugtigt...
Go´ nat!
|
Søndag d. 3/8 2008
|
Dag 14 - Crazy Horse Monument
Vi sov til vi vågnede - omkring kl. 8. Så gik vi op til Georgies hus og spise morgenmad og badede.
Lidt over 10 kørte vi sydpå i Black Hills. Vi ville gerne ud på en ridetur, som vi havde taget et brochure for på casinoet i Rosebud.
Det var en meget flot køretur - bortset fra alle motorcyklerne. De var fede, men fyldte så meget og larmede.
Vi nåede ned til ridestedet (Trail n´ Rides) lidt syd for Crazy Horse Monumentet, men de havde lukket. Der stod ellers på brochuren, at de havde åbent alle dage - vi ville ringe til dem dagen efter og prøve at få booket en ridetur inden hjemturen kaldte.
Så kørte vi tilbage mod Crazy Horse Monument. Vi havde besluttet på forhånd, at vi ville derind og når vi nu ikke kunne ride, så ville vi bruge lang tid.
Vi spiste og så det hele + fik købt et smykkesæt til mig: abeloneskaller i øreringe og halskæde. Jeg fik også en lyserød sweatshirt med brun skrift: Crazy Horse Monument.
Vi kørte derfra mod Mount Rushmore ca. kl. 16.30. Vi kørte forbi det et par gange og tog fotos, men gad ikke gå ind.
Så kørte vi mod Georgie. Vi handlede lidt i det lokale supermarked/tank.
Da vi kom hjem, kom Josh.
Vi så tv/film hele aftenen sammen med ham. Ca. kl. 21 satte vi Casino Royale på (007 med danske Mads Mikkelsen), men jeg faldt i søvn.
De havde de blødeste sofaer - skønt at ligge blødt!
Kim så hele filmen og vi gik ned i teltet for at sove omkring kl. 24.
Go´ nat, go´ nat!
|
Mandag d. 4/8 2008
|
Dag 15 - ridetur i Black Hills
Jeg vågnede kl. 7 - jeg havde også sovet meget igår aftes - og jeg var klar til at ringe til heste-tur-stedet.
Kim vågnede lidt efter og vi gik op i huset. Jeg ringede til heste-tur-stedet og bookede en tur til idag kl. 10.30. Vi skulle være der kl. 10.15, så kl. 9 gik starten. Det regnede lidt på vej sydover, men lidt i 10 nåede vi frem og så stoppede regnen.
Vi fik en hest hver: Kim fik en hoppe på ca. 155 cm, brun med navnet Morgan - af morganracen. Min hest var også rødbrun, men noget større - omkring 170 cm. Han hed Clark og var en draft (ølhest) og dermed også vant til at gå for vogn. Han var noget doven og lidt svær at få frem, men da hele turen foregik i skridt, var det okay.
Det var en super smuk tur og vores guide tog mange fotos af os. Netop som vi næsten var hjemme, begyndte det at regne, så det var perfekt timet.
Vi var noget ømme efter to timer i en westernsadel - og sultne.
Så gik turen endnu længere sydpå i de sorte bjerge mod Custer. Her forsøgte vi at få frokost blandt rigtig mange bikere og det lykkedes os at få et par gode pizzaer efter 40 minutters venten.
Så gik det østover mod Custer State Park for at se bisoner - og vik fik fuld valuta for pengene! Lige pludselig var de der bare - foran os, til alle sider og ved at løbe bikerne over ende.
Sidste punkt på dagsordenen var winds caves syd for parken. Vi fik dagens sidste tour kl. 17.30 - og hvilken tur. Lakotaerne siger, at de oprindeligt kom fra caves (hulen) og op på jorden for at bo der, så det var en speciel oplevelse i mere end en forstand. Vi gik nedad i en dybde, der svarede til et 15 etagers højhus! Det var meget vildt.
Allersidste stop inden Bogus Jim Road (Georgies adresse) og teltet i forhaven kaldte, var en is i det sydligste Black Hills, i byen Hot Springs. Det var den mest "europæiske" by vi havde set indtil nu med stenhuse og meget bebygget. det var tydeligt at se, at det har været en turistby i mange år. På grund af de store afstande tog det cirka halvanden time at komme "hjem" (ca. 70 miles) og vi var godt trætte: 3 fede naturoplevelser på en dag!
Heste, bisoner og vandringer i dybet og mørket!
Vi gik i seng ca kl. 22 - i regn og blæst. Men teltet holdt super, hovedpuden blev ikke det mindste fugtig.
Temperaturen var også mere passende - og lavere - for mig end på prærien: omkring kl. 21 var det 73 grader fahrenheit (lidt over 20 grader celsius), så det var lidt køligere og nemmere at sove heroppe i bjergene!
Sweet dreams!
|
Tirsdag d. 5/8 2008
|
Dag 16 - Danser med Ulve, Deadwood og shopping
Idag vil Josh (Georgies søn) med os nordpå i Black Hills. Vi skulle op og se hvor noget af filmen Danser med Ulve var optaget. Jeg var lidt bekymret fro om han ville sinke os, men okay, det kunne være spændende med en lokal guide.
Vi kørte i hans bil, da han ikke kunne være i vores pga. sin størrelse. hans bil var en stor rød Ford Victoria Scorpio + med det tætteste på man kommer dobbeltsæder til hver person.
Vi kørte mod Deadwood (byen kendt for alle skudduellerne i westernfilm: Bill Hickok/Sundance Kid/Callamity Jane), men kunne desværre ikke rigtig finde videre. Så vi gik ind på en tank og fik et kort og kørte videre mod byen Savoy. Ifølge min guidebog skulle filmlokationen fra Danser med Ulve være optaget nord for Savoy.
Efter at have kørt fra kl. ca. 10 til 11.30, parkerede vi i Savoy.
Der var smukt med omkringliggende klipper og bjerge, men jeg var sikker på, at filmen ikke var optaget her. Dog var omgivelserne så store, at filmen sagtens kunne være blevet optaget her, men vi kunne bare ikke finde det præcise sted. Og da vi forestillede os, at det ville være et turistpræget sted, så burde vi have fundet det. Men vi gik istedet en lille tur ved et vandfald (og fik taget et par fotos - vist nærmest de eneste fotos af Kim og jeg sammen på hele turen).
Så var vi blevet sultne og Josh kendte et godt sted i Deadwood med gode bøffer. Så vi kørte tilbage. Vi måtte parkere i udkanten af byen og gå ind pga. bikerne.
Det var en super turistet by med barer og motorcykler alle vegne.
I bunden af gaden la Casino 4 Aces, hvor vi spiste frokost. Det var en stor buffet med alt hvad hjertet kunne begære indenfor tung mad og dessert samt fri sodavand for 9 dollars (ca. 45 kr.) - ih, hvor blev vi mætte.
Så ville vi have været forbi byen Sturgis, hvor alle bikerne mødes til deres rally, men Josh mente det ville være for kedeligt, så vi kørte hjem.
Vi var hjemme ca. kl. 16.30, hvor der var gæster. Men fordi Georgies soldans ikke var slut og hun derfor ikke var kommet hjem endnu, så kørte de hurtigt videre.
Kl. ca. 17 kørte Kim og jeg så til Rapid City for at shoppe. Første stop var en mega-bogbutik ved navn Borders. Vi fandt dog ikke noget og kørte kort videre mod Rushmore Mall. Det var et kæmpe indkøbscenter.
Kim købte to par cowboybukser og jeg to Nike sportsbh´er - 325 kr. for de to par bukser og 300 kr. for de to bh´er. Meget billigt!
Vi spiste en omgang kedelig pasta og kørte hjem kl. 21.
Det begyndte at regne meget kraftigt og også tordne og lyne, så efter at have lagt os til aty sove i teltet, gik vi ca. kl. 0.30 op i huset og sov. Jeg sov i "Johns" seng og Kim på gulvet på et liggeunderlag. Herlig nat - første nat på turen i en seng!
|
Onsdag d. 6/8 2008
|
Dag 17 - sidste hele dag i USA
Vi sov rigtig dejligt inde i huset under det vilde vejr - skønt at kunne gå indenfor.
Vi havde aftalt at spise morgenmad inde i byen (Rapid City), men jeg ringede lige hjem til mine forældre først i en halv time. Vi kørte ca. kl. 9.30.
Vi havde fået en kørselsvejledning til en morgenmadsrestaurant, der hed Perkins, men vi kunne ikke finde den.
Vi parkerede på Main Street og spurgte efter restauranten i Prairie Edge. De forklarede os vejen og vi gik derhen - det skulle vi ikke have gjort. Der var meget langt op ad en lang og stejl bakke og solen skinnede kraftigt og turen tog et stykke over 30 min at gå.
Da vi endelig nåede frem, skulle vi vente 15 min på at få et bord og sætte os ned. Så først omkring kl. 11.30 fik vi morgenmad, men så var den til gengæld også super! En blåbærmuffin, et glas appelsinjuice og 3 skriver french toast - vi var så fyldt op, at det var helt dejligt at gå tilbage til byen.
Og så stod det ellers på shopping!
I Prairie Edge købte vi de sidste ting - for ca. 1000 kr. Bagefter gik vi over i en trommebutik, hvor vi fandt en lille souvenir til Elias. Sidste shopping-stop var i den store Wal Mart, hvor vi endelig fandt filmserien Colorado Sagaen og jeg fik piller mod mine forkølelsessår.
Vi var hjemme ca. kl. 16, hvor Kim ringede hjem. Vi pakkede kufferter, så vi var næsten klar til af- og hjemrejse.
Vi havde fået anbefalet en restaurant, der hed Pirate´s Table og det var ganske rigtig god mad! Der var meget og det var også det dyreste måltid, vi havde spist på hele turen - det blev over 200 kr. for os begge til sammen.
Så kørte vi hjemad. På vejen fandt vi en 1 meter lang klapperslange, som så død ud. Vi stod ud af bilen og kiggede lidt på den - på passende afstand selvfølgelig.
Da vi kom hjem, sad vi og snakkede med Georgie til kl. 22.30 og så gik vi i seng - inde i huset. Kim havde nemlig pakket vores telt ned.
Først lå vi sammen i sengen, men det blev for varmt og han rykkede ned på gulvet.
Sleep tight!
|
Torsdag d. 7/8 2008
|
Dag 18 - hjemrejse og frieri!
Idag skulle vi rejse hjem. Vi vågnede ca. kl. 7.30 og pakkede vores soveposer sammen.
Kim gik i bad først og så gjorde jeg. Bagefter sad vi i køkkenet og snakkede med Georgie og en af hendes venner fra soldansen.
***
Kim overtager her pennen for at fortælle om frieriet:
Snakken gik om soldanse og diverse jokes røg over bordet. Vennen gjorde klar til afrejse og Kim gik ud i haven, hvor han så en lille slange inden han gik op bag i haven for at sætte en stol indendørs igen.
På vej tilbage mod huset blev der plukket 7 stk. lilla farvede blomster - på dansk hedder de hestemynte og bruges både til medicin og til parfume pga. deres skønne duft.
Da han kom ind i huset igen, sad jeg og snakkede med Georgie og Kim lagde blomsterne på bordet. Jeg gik på toilettet for at tisse af og tænkte, at det så ikke blev på denne tur, at Kim valgte at fri til mig 🙂
Men da jeg kom tilbage i køkkenet og satte mig ned ved bordet (med ca. 5 minutter til afgang - kl. 10:55 / kl. 18:55 dansk tid), sagde Kim at blomsterne var til mig:
De er til dig søde, for ligesom de bruges til medicin og parfume, så er du min medicin og parfume. Og ligesom lakotaerne siger, at Black Hills er hele hjertet (bjerget holder hjertet), så holder du mit hjerte. Jeg elsker dig og du betyder meget for mig - så meget, at jeg ønsker at du skal fødes mine børn - VORES børn. Vi fandt ikke stedet, hvor de filmede Danser med Ulve, men hvis du vil, så kan du danse gennem livet med mig - så bliver det bare Danser med Kim - og så kom det:
Han gik på knæ og spurgte, om jeg ville gifte mig med ham 🙂
Georgie stod som vidne i baggrunden og snøftede om kap med Kim.
***
Så skriver jeg videre:
Svaret var selvfølgelig "ja"!
Først forstod jeg ikke, at det var et friere, for Kim så bare lidt ked ud af det og blev helt varm. Tilmed sagde han det hele på engelsk (så Georgie kunne forstå det) og det var først, da jeg så, at hun stod med store våde øjne, at jeg forstod det hele.
Vi omfavnede og kyssede hinanden.
Georgie havde fundet 3 gaver frem: en lille dukke, et stykke bisonskind fra soldanse og et stykke rødt stof (en jakke), som hun forærede os i bryllupsgaver!
Hun fortalte os hurtigt, at hun synes, at vi skulle købe forlovelsesringe af Black Hills Gold (guld) og at der lå en forhandler i Rapid City. Men det ville vi ikke kunne nå. Så kunne vi måske se et lille udvalg i lufthavnen og så købe ringe senere.
Så sagde vi farvel og tak for denne gang til hende og satte os i bilen og kørte mod lufthavnen lidt uden for Rapid City. Vi afleverede den lejede bil og tjekkede ind. Vi havde ret meget vægt i vores kufferter, men vi slap for at betale for overvægt fordi det var en oversøisk rejse.
Så gik vi op i den lille souvenirbutik og spurgte efter Black Hills Gold, særligt ringe. Sælgeren havde kun en enkelt ring, som jeg prøvede - og den passede! Så ganske hurtigt havde jeg fået en forlovelsesring af Black Hills guld! Kim fik ikke en ring herfra, men senere da vi kom hjem fandt vi en sølvring med indlagt turkiser, så det blev hans forlovelsesring.
Det blev en ganske lang tur hjem over Denver og London, men det var ligesom om, at tiden bare fløj afsted 🙂
Datoen nåede at skifte til fredag d. 8 august 2008 på grund af tidsforskellen.
Da vi landede i Kastrup Lufthavn, blev vi modtaget af mine forældre og Kim Murer. Jeg fortalte hurtigt, at vi skulle giftes, hvilket Kim Murer sagde tillykke til og mine forældre blev vist mest overraskede. Min mors første reaktion var, at vi vel ikke var blevet gift derovre og det svarede vi nej til. "Nå, ok".
Kim Murer kørte os hjem - og vi gik mere eller mindre på hovedet i seng efter at have siddet lidt på sofaen og set tv.
Alt i alt må det siges at have været en fantastisk begivenheds- og oplevelsesrig rejse til den amerikanske prærie, der sluttede på den bedst tænkelige måde!
Vi regner med at skulle afsted igen i 2010 - for Kim "skylder" jo tre soldanse mere.
***
Update 2010:
Sommeren 2010 tog vi ikke afsted, for en lille ny havde jo meldt sin ankomst i maj/juni 2010 og sådan en er altså lidt for lille at tage med til USA som kun 2 måneder gammel. Så vi må vente med at tage afsted til 2011.
|
|
|
|
|
|
|